Om Gymnastik og dans

GÅ TIL GYMNASTIK OG DANS I LGIF

Gymnastikprogrammet for 2024/2025 kan ses her på siden

GYMNASTIK / DANS 2024-2025

Forældre/Barn holdet er en times kvalitetstid for drenge og piger i alderen 0-3 år og deres forældre. I den time vil der være fokus på leg, bevægelse og sanser.

Så med sved på panden og højt humør giver vi os i kast med balance gang, kolbøtter, sang, trilleture, faldskærm og hopperi – ja kun fantasien sætter grænser!

Det vigtigste er glæden ved at bevæge sig!

Så kom og vær med!
Mød op og få en gratis prøvetime. Tilmelding skal ske online på LGIF.dk og til instruktøren ved træning.

 

Start: Uge 35 2024

Tidspunkt: Tirsdage kl. 16:30-17:25
Sted: Løgstrup Hallen, den Lille Hal
Instruktør: Tinaog Camilla

BOLD OG SPRING er for de 3 til 6-årige drenge og piger, der har lyst til at have det sjovt!

LGIF kombinerer fodbold, håndbold og gymnastik for de mindste. Her bliver sporten præsenteret gennem leg og sammen skaber vi glæden ved fællesskabet 😊

Der er plads til alle uanset niveau, sammen skal vi lære alle grundstenene og på skift træne de forskellige sportsgrene. Vigtigst af alt er glade børn der sammen med trænerne er klar på sjov og ballade!!

Mor og far er mere end velkommen til at være med 😊

Kom endelig forbi til en gratis prøvetræning, vi har opstart uge 34!!

 

Start: Uge 35 2024

Tidspunkt: Onsdage kl. 16:30-17:30
Sted: Løgstrup Hallen, Den Store Hal
Instruktør: Ania, Inge m.fl.

Kom og vær med på et glad dansehold. Vi danser til en masse fantastiske MGP sange.

 

Tilmelding skal ske online på LGIF.dk og til instruktøren ved træning.

 

Start: Uge 35 2024
Tidspunkt: Onsdage kl. 16.30-17.30
Sted: Løgstrup hallen – multirummet
Instruktør: Dikte, Lykke og Laura

Micro Spring er et gymnastikhold for dig i årgangene 0. til 3. klasse. Alle kan være med, ligegyldigt om du er nybegynder eller har gået til gymnastik siden du kunne gå.

Som udgangspunkt er vi et springhold, men der bliver alligevel lagt lidt vægt på den rytmiske del af gymnastik. Da dette også er en kæmpe del af gymnastikkens verden. Vi øver gerne én serie i løbet af sæsonen, som vi viser til opvisningen.

Så er du vild med med at hoppe og springe, lære en masse forskellige spring og have det sjovt. Så er vi lige holdet for dig!

Mød op og få en gratis prøvetime. Tilmelding skal ske online på LGIF.dk og til instruktøren ved træning.

Tidspunkt: Torsdag kl. 16.30-17.30
Sted: Løgstrup Hallen, den lille hal
Træner: Saige

Kom og dans!

Mød op og få en gratis prøvetime. Tilmelding skal ske online på LGIF.dk og til instruktøren ved træning.

 

Start: Uge 35 2024
Tidspunkt: Torsdag kl. 17:30-18:30
Sted: Løgstrup Hallen
Instruktør: Saige

Kalder alle skolebørn i Løgstrup!

Kom og lær at cykle på ethjulet cykel.
Vi starter med at lære at holde balancen og derefter at cykle på ethjulede cykler. Vi skal lære at lave skøre tricks og at køre sammen på cyklerne. Men vi vil også lege, hygge og have det sjovt.
Alle kan være med – også dig!
Vi har cykler, som du kan låne, men du må også gerne have din egen med.

Vi ses – Hilsen Sara og Mathilde

Tidspunkt: Onsdag – kl. 17.30-18.45
Sted: Løgstrup hallen, den lille hal
Instruktør: Sara og Mathilde

Dance Fitness er for voksne og unge, der elsker at bevæge sig.

Der er absolut ingen krav om at man skal synes, man er god til at danse. Du skal bare have lyst til at få pulsen op og sved på panden.

Det er motion på den festlige måde, med god stemning og fed musik. Vi kombinerer fitness og dans, så gymnastik bliver ekstra sjov. Det er primært aerobic blandet med forskellige dansestilarter hvor vi også til tider anvender håndvægte og elastikker.

Målet er højt energiniveau, imens vi har en fest, så vi får nogle udfordrende og super sjove dansetimer. Dog med fokus på forholdsvis simple koreografier.

Mød op og få en gratis prøvetime.

Start: Uge 35 2024

Tidspunkt: Torsdage kl. 19.30-20.30
Sted: Løgstrup hallen, den lille hal
Instruktør: Susanne Boel Kirkegaard

INSTRUKTØR SØGES!!!

Jumping® Fitness er et dynamisk fitnessprogram, som udføres på specielt udviklede trampoliner.

Jumping® Fitness blev dannet med tanke på at udvikle et træningsprogram, der styrkede kroppen på en positiv og livsglad måde. Grundlaget for Jumping Fitness er en kombination af hurtige og langsomme spring, variationer af traditionelle aerobictrin, dynamiske sprint og “powersport”-elementer.

Jumping® Fitness er en fantastisk kardiotræning kombineret med god musik og glade mennesker. Kompleksiteten af øvelserne bevirker, at hele kroppen bliver styrket. Jumping® Fitness er tre gange mere effektiv end løb, hvilket blandt andet skyldes den konstante tyngdekraftsændring, der medfører, at mere end 400 muskler bliver aktiveret samtidig. Jumping® Fitness forbedrer styrkelsen af de komplekse muskler i hele kroppen og er takket være trampolinens bløde affjedring velegnet til genopbygning efter skader. Jumping® Fitness har en gunstig virkning på det kardiovaskulære system, øger lungekapaciteten og den overordnede udholdenhed.

Start: OBS: Grundet mangel på frivillige hjælpere, kan der ikke starte hold op endnu – TRÆNER OG HJÆLPETRÆNER SØGES!! Kontakt gymnastikudvalget hvis det er noget for dig!

Tidspunkt: 
Sted:

Der vil i timerne være fokus på at træne:
Balance
Styrke
Koordination
Åndedræt
Smidighed
Lattermuskler
Udspænding
og godt humør
Mød op og få en gratis prøvetime.

Bente står klar og hun glæder dig til at se jer.

Tidspunkt: Onsdage – kl. 9.15-10.15
Sted: Løgstrup hallen, den lille hal
Instruktør: Bente Petersen

Mandag formiddag bliver din nye yndlingsdag. Her skal du fremover mødes med nye og gamle venner i Løgstrup til motion og hygge.

Motion og bevægelse er godt for kroppen, hjernen og humøret, derfor er dette formiddagstilbud helt sikkert noget for dig.

Her er der plads til alle. Der er både noget for dig som nybegynder, for
dig som ikke har været aktiv længe, og for dig der er erfaren motionist.
Vi tilpasser aktiviteterne efter behovet og efterspørgslen – så det
er vigtigt, at du kommer!

Tidspunkt: Mandage – kl. 10.00-12.00
Sted: Løgstrup hallen, den store hal
Opstart: Vi er startet op – kom frisk – alle kan være med til senior træningen
Instruktør: Bente Petersen

Pilates, Yin og Yoga M/K – i Multirummet

Underviser: Hanne Holm Bach

Dette er et 12 ugers forløb med opstart d. 10. sept. Sidste træning d. 3. dec. 2024. Mulighed for prøvetime i uge 37.

Træningen deles op i ca. 60-75 min. pilates og yoga og efterfølges af ca. 30 min. med enkelte Yin Yoga stræk/stillinger og til slut HELT RO i den afsluttende stilling: Shavasana.

Pilates hjælper dig med at skabe en sund, stærk og smidig krop. Du forbedrer din kropsholdning og dine bevægevaner, som hjælper dig med at bruge kroppen funktionelt og skadesforebyggende i dagligdagen. Ligesom Yoga, virker Pilates vitaliserende og afstressende på krop og sind. Musklerne og kroppen varmes op, centralnervesystemet aktiveres og kroppen forberedes mentalt på træningen. Øvelserne fokuserer på stabilitet, styrke, udholdenhed og smidighed i muskelkorsettet, som musklerne i maven og ryggen kaldes under et samlet navn. Du vil ligeledes møde Yang Yoga i form af Hatha Flow samt Sol-hilsener.

Yin Yoga motionerer dit bindevæv, dine ledbånd og dine sener. Yin Yoga foregår primært siddende og liggende i dybe stræk, som vi holder i 2 – 5 min. Herved øges fleksibiliteten og blodgennemstrømningen til muskler og led. Vi løsner spændinger i kroppen. Udover at føle sig afslappet, oplever de fleste en følelse af mere frihed og bevægelighed efter Yin Yoga.

Du er velkommen uanset erfaring med h.h.v. pilates, Yin og Yoga. Hanne tilpasser undervisningen, så træningen både er for øvede og nybegyndere.

Dette hold er også et godt supplement for dig der løber, cykler eller dyrker anden form for motion.

Medbring: et tæppe til afspændingen/Shavasana og evt. din egen træningsmåtte.

Tidspunkt: Uge 37-49  (ferie i uge 42)
Sted: Løgstrup hallen, Multirummet
Pris: 1140,- for 12 træninger á 1 time og 45 min.
Instruktør: Hanne Holm Bach

VELKOMMEN til Yoga og Styrke KUN for mænd i Multirummet i Løgstruphallen.

Et 5 ugers forløb for dig, som har lyst til at SNUSE til yoga og gerne vil arbejde med at styrke kroppen sammen med andre mandfolk og have det sjovt undervejs.
Vi arbejder på at skabe og/eller vedligeholde en stærk og smidig krop, så du kan fortsætte i mange år med at lave de ting du holder af. Du vil mærke effekten af træningen over tid.
Vi afslutter hver lektion med 5-10 min. på ryggen med afspænding/Shavasana. Du er velkommen uanset yoga erfaring.
Vil du med videre, så kan du tilmelde dig næste forløb fra uge 45
Medbring: et tæppe til afspænding/Shavasana. Lunt og behageligt træningstøj. Der er måtter i hallen.
Underviser: Hanne Holm Bach
Har du spørgsmål vedr. holdet eller tilmelding, så er du velkommen til at kontakte Hanne på 21293480 på tel./SMS.

Tidspunkt: 24-09-2024 – 29-10-2024 (ferie i uge 42)
Sted: Løgstrup hallen, Multirummet
Pris: 375,- for 5 træninger á 1 time og 45 min.
Instruktør: Hanne Holm Bach

Tilmeld dig her

Tilmed og betal her

Klik ind og tilmeld dig eller dit barn her(OBS: husk at det er barnet der tilmeldes til børneholdene):

KONTAKT TIL AFDELINGEN

Gymnastikudvalget:

Dan Kristensen – dhk.kristensen@gmail.com
Maiken Bager – m_bager88@hotmail.com
Winnie Pedersen – Winnieped@hotmail.com
Rune Dalgas Jakobsen – runeedj@gmail.com – tlf 22 99 42 33

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

15 + 9 =

Find os her

Vordevej 1, 8831 Løgstrup

Send en mail

kontakt@lgif.dk